Badning frarådes på Husmoderstranden
Det er i øjeblikket ikke en god ide at bade ved Husmoderstranden i Hirtshals.
Med skilte fraråder Hjørring Kommune badning, og årsagen er, at der er fundet for høje værdier af tarmbakterien enterokokker i vandet.
Kommunen måler løbende på badevandskvaliteten på strandene.
Kommunen forventer, at der er tale om et meget lokalt problem. Der er taget prøver igen torsdag, og de prøver får kommunen svar på lørdag.
Entorokokker kommer fra tarmsystemet hos både dyr og mennesker.