Billede beskrivelse

At betale ...: Håndholdt mobil bag rattet på motorvejen - og uden førerret

28. september 2021 kl. 19.00
Opdateret 29. september 2021 kl. 08.24

Søndag aften spottede en patrulje fra Nordjyllands Politi en forankørende bilist, der både kørte og havde en mobiltelefon i hånden på Hirtshalsmotorvejen i nærheden af Hjørring.

Taksten for det stunt er et klip i kørekortet, en bøde på 1.500 kr. samt 500 kr. til Offerfonden, oplyser Nordjyllands Politi i sin døgnrapport.

Politiet standsede bilisten til kontrol. Det viste sig også, at bilisten ikke havde gældende førerret til personbil.

Manden blev sigtet for begge forhold.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste