Billede beskrivelse

Angrib julesulet med en travetur

En frisk motionstur i skoven med Fodslaw 2. juledag

20. december 2018 kl. 15.26

TOLNE: Efter en måned med hygge, julefrokoster, juleand og andre lækkerier kunne Fodslaws julemotionstur i Tolne 2. juledag måske være et kærkomment motionstilbud.

Fodslaw Hjørring er klar med start fra Tolne Efterskole i tidsrummet fra kl. 9 - 11. Der er to afmærkede ruter på 5 og 10 km, hvor man selv kan bestemme sit tempo. Ruterne er lagt i og omkring Tolne Skov.

Alle er velkomne - også hunden, når bare den er i snor. Turene er åbne for alle, der kræves ikke medlemsskab af Fodslaw. Motiv på diplom og medalje er fra H. C. Andersens Eventyr ”Skyggen”. Det er 47. gang, at Vandreforeningen Fodslaw arrangerer Julemotionstur.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste