Billede beskrivelse

Ægte tæpper i Stokbrogade

25. november 2017 kl. 17.11

Naseer Ahmad har åbnet butik Red Rose i Stokbrogade 14 i Hjørring, hvor han sælger ægte, håndlavede tæpper.

Butikken byder på et stort udvalg i tæpper, der er knyttet i Indien, Pakistan, Iran og Afghanistan.

I 40 år har Naseer Ahmad været i branchen - og han har en stor viden om tæpperne.

Naseer har drevet forretning i Hirtshals, men nu har han valgt at åbne i Hjørring i stedet. Han har desuden gennem årene drevet sommerforretning i de nordjyske kystbyer.

Oprindelig er Naseer Ahmad fra Pakistan. Han kom til Danmark i 1970 - i først omgang til København, hvor han boede i 30 år. Siden flyttede han med familien til Malmø, og nu bor han i Lønstrup.

Tæpperne i butikken spænder vidt, både hvad størrelse og pris angår. Et af de dyreste tæpper i butikken lige nu koster 60.000 kroner, men så er det også silkevævet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste