Billede beskrivelse

Lars sælger mest sylte i hele Nordjylland

14. september 2025 kl. 06.01

HIRTSHALS: Slagtermester Lars Bo Christensen er stolt af at have vundet den flotte pokal. SuperBrugsen Hirtshals er nemlig den SuperBrugs, der sælger mest sylte i Nordjylland.

- Den forpligter, når vi hver dag laver nyt grisesylte.

Billede beskrivelse

Lars Bo Christensen har været slagtermester i Brugsen i 12 år.

- Jeg glæder mig hver dag til at komme på arbejde for at møde vores øvrige ansatte i slagterafdelingen, og så får jeg også meget stor glæde ved at tale med mange af vore kunder hver dag. For det med at købe ferskvarer her skal være en stor tillidssag, siger slagtermesteren.

Billede beskrivelse

- Alle vore kunder skal opleve at få det rigtige stykke kød med hjem til den rigtige pris, hver gang de køber ind i vores afdeling. Vi står altid til rådighed med en god vejledning, og det gælder både om, hvordan man tilbereder kødprodukterne derhjemme, og hvordan og hvor meget, der skal bruges, hvis man får gæster til middag, samt mange andre aktuelle spørgsmål, siger Lars Bo Christensen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste