KLUMME: Ka’ do være der inde i partikelacceleratoren

Der kommer lyde inde fra partikelacceleratoren i CERN, og de er meget nordjyske, de lyde.

Vi kan lige så godt sige det, som det er.

De er maje, maje nordjyske.

Prøv bare at lægge øret helt ind til den der Large Hadron Collider der og lyt efter, når partiklerne smadrer ind i hinanden med vældig voldsom fart nede i den 27 kilometer lange underjordiske tunnelring i grænseområdet mellem Frankrig og Schweiz.

Nede ved Geneve af.

Nede ved Jurabjergene.

Det er dernede, vi er.

Man undersøger universets byggesten her, man kommer tættere og tættere på verdensrummets begyndelse, man søger efter de fundamentale strukturer for alt eksisterende, planeter og stjerner, galakser og gajoler og den slags, ved at knalde partikler ind i hinanden med gevaldig hast. Med verdens mest avancerede videnskabelige instrumenter og forskere i tusindvis.

Højteknologisk, imponerende, kompliceret, fascinerende.

- Orksatme, lyder det igen og igen inde fra partikelacceleratoren.

Det er lyden af partikler, der med næsten lysets hastighed ramler sammen i ursuppen af energi inde i røret. Det er sådan, det lyder.

- Orksatme! Orksatme! Orksatme!

Det går så stærkt.

Jeg har mit ansigts ene side godt presset ind mod collideren, kinden mast godt ind, den ene lyttelap helt tætsluttet røret. Der er et mylder af partikler derinde.

- Høk! Høk! Høk! Høk! Høk!

Andre partikler banker sammen nu, på kryds og tværs. De buldrer og baldrer og kolliderer. Man skal være lidt vaks for at høre det, javel, men det er meget tydeligt, når man ved, hvad man skal lytte efter.

- Ka’ do være der? Ka’ do være der? Ka’ do være der?

Endnu et hold partikler kværner ind i andre og lader os komme tættere på en forståelse af altings begyndelse.

Er det en ny opdagelse, det her? Det siger de hernede og det er det nok også for de fleste andre, men ikke rigtigt for os nordjyder. Vi vidste det da godt indeni, at universet sådan er nordjysk i sin grundessens. Det er ikke noget, vi gør et stort nummer ud af, det er jo bare sådan, det er. Andre ville nok ikke kunne håndtere det, det er sikkert rigtigt nok. Det er også det, alle forskerne nede i CERN siger.

Godt det er jer, siger de.

For vi lader det ikke stige os til hovedet. Og vi siger for eksempel ikke, at det nødvendigvis skal afspejle sig lidt mere i den kommunale udligning eller i den helt urimelige fordeling af statslige kulturkroner, at de fundamentale strukturer for alt eksisterende er så nordjyske, som de er.

Men det ville da ikke gøre noget.