Udover Hjørring Tennisklub støtter energiselskabet OK omkring 2.500 klubber og foreninger i hele landet.
Sport

Hjørring Tennisklub sikrer ny sponsoraftale

En ny sponsoraftale med energiselskabet OK gør det muligt at støtte Hjørring Tennisklub hver gang bilen tankes – helt uden at det koster ekstra

07. december 2022 kl. 14:01

HJØRRING: Hjørring Tennisklub har indgået en ny sponsoraftale med energiselskabet OK, der skal give et tilskud til, at tennisklubben kan investere i lys til sit udendørsbaneanlæg.

Den aftale glæder formand i tennisklubben, HC Hartmann-Nielsen:

- Vi har et stort ønske om at få lys på vores syv udendørsbaner, for så vil vi kunne forlænge udendørssæsonen for vores medlemmer, siger HC Hartmann-Nielsen.

I Hjørring Tennisklub, hvor der er godt på den anden side af 400 medlemmer, er værdierne det gode sammenhold og åbenhed over for nye medlemmer. Der afholdes løbende forskellige sociale arrangementer, og samtidigt er der også dygtige trænere, så de, der vil lidt mere, har mulighed for det.

OK (og Brugsen) udbetaler pengene

Det er OK’s kunder, der har sparet pengene op til foreningerne ved at tanke på deres OK-kort eller via OK's app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.

Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem ører for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem ører ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem ører pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt 15 ører kan altså gå foreningernes vej, hver gang der bliver tanket en enkelt liter.

Flere end 2500 små og store klubber og foreninger over hele landet har en sponsoraftale med OK.

Annonceret indhold

Nyeste