Tommy Christiansen bliver ny kommunaldirektør i Aalborg Kommune.
Livet her

Han træder et trin op: Fra konstitueret til ny topchef

Aalborg Kommune får ny kommunaldirektør

07. marts 2023 kl. 06:35

AALBORG: Et enigt ansættelsesudvalg har valgt 51-årige Tommy Christiansen som ny kommunal-direktør i Aalborg Kommune. Tommy Christiansen er et kendt ansigt for mange i Aalborg Kommune. Han har siden den 1. april 2022 været økonomidirektør og vicekommunal-direktør i Aalborg Kommune. Siden 1. januar 2023 har han også været konstitueret i stillingen som kommunaldirektør.

Tommy Christiansen, som tidligere har været kommunaldirektør i Hjørring Kommune.

- Aalborg Kommune er enormt heldige med at få en så stærk og dygtig profil i spidsen for landets tredje største kommune med 18.000 medarbejdere og syv forvaltninger. Det kræver en helhedsorienteret tilgang til at udvikle Aalborg Kommune, og den har Tommy Christiansen. Han har meget stærke kompetencer i ledelse af tværgående processer og udviklingsopgaver og har en inspirerende og engagerende ledelsesstil. Han er også enormt analytisk stærk i samspillet med det politiske niveau og meget vellidt blandt medarbejdere og samarbejdspartnere, så ansættelsen af Tommy Christiansen ser jeg som en stor gevinst for Aalborg Kommune, siger borgmester Thomas Kastrup-Larsen i en pressemeddelelse.

Tommy Christiansen er glad og stolt over, at han nu skal være kommunaldirektør for Aalborg Kommune, der har rundet mere end 222.000 indbyggere og 9945 virksomheder

- Jeg glæder mig til at få lov til at være med, hvor det sker i forhold til Aalborgs fremtidige udvikling som kommune og organisation. Jeg ser frem til at arbejde med det fælleskommunale og de store nationale sammenhænge som kommunaldirektør. Jeg kan også enormt godt lide at være tæt på det politiske liv, siger Tommy Christiansen, der har mange vigtige opgaver på to-do-listen.

Tommy Christiansen, som bor i Tranum, tiltræder i stillingen med det samme. Det betyder, at ansættelsen af en ny økonomidirektør også går i gang med det samme.

Du kan læse et portræt af den nye kommunaldirektør på vigeur.dk

Annonceret indhold

Nyeste