Billede beskrivelse

Folkefest i løbesko: Grundlovsløbet fylder 40 år

11. februar 2026 kl. 11.00

HJØRRING: Den 5. juni bliver en helt særlig dag i Hjørring, når Grundlovsløbet fejrer sit 40-års jubilæum med en stor folkefest for hele familien. 

Traditionen fortsætter – men i år med nye, spændende ruter og masser af festligheder.

Start og målområdet er ved Lundergårdhallen, hvor der vil være løberuter på 6, 10 og 21 kilometer samt gangruter på henholdsvis 6 og 10 kilometer. 

For de mindste er der et sjovt børneløb med en rute, der passer til børn i alle aldre, og som afsluttes med en medalje og en is til alle deltagere. 

Dagens program

Kl. 13.30 – Opvarmning v. fitnessinstruktør Elida W. Christensen

Kl. 13.40 – Velkomst v. formanden for LIUF-LØB

Kl. 13.50 – Festtale v. viceborgmester Per Møller

Kl. 14.00 – Start: Halvmaraton

Kl. 14.05 – Start: Walk (6 & 10 km)

Kl. 14.10 – Start: Børneløb

Kl. 14.50 – Opvarmning v. fitnessinstruktør Elida W. Christensen

Kl. 15.00 – Start: 10 km

Kl. 15.05 – Start: 6 km

Kl. 16.00 – Præmieoverrækkelse

Undervejs sørges der for depoter med forfriskninger, og når man kommer i mål, venter et stort, hyggeligt område fyldt med musik og god stemning.

Grundlovsløbet er mere end motion – det er en folkefest, hvor alle kan være med. 

Tag familien, vennerne og naboerne med til en dag fyldt med fællesskab, smil og gode oplevelser.

Tilmelding til løbet sker via https://www.sportstiming.dk/event/17466

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste