Amalie Andersen fra Løkken.dk og kræmmer Rita Nielsen er to af dem der står sammen om Løkken Kræmmermarked. Markedet er stærkt tilbage efter et års pause. Foto: Kirsten Olsen
Det sker

Tradition er tilbage i badebyen sommeren over: Torsdag er lig med kræmmermarked

07. juli 2021 kl. 16:00

Sommerens kræmmermarked er i gang i Søndergade i Løkken. Efter et års coronapause er markedet stærkt tilbage.

Desuden byder torsdagene på ”Ståhej i Den Gamle Badeby”. Dagen byder på musik i gaderne, klovnerier, danseopvisning og meget andet oplyser Løkken Turistbureau. Butikkerne har åbent til kl. 21 med særlige tilbud og arrangementer.

- Der er lidt færre kræmmere end tidligere, men vi har et godt og bredt udvalg, så vi er tilfredse. Der er plads til behørig afstand, og det er godt, siger Amalie Andersen fra Løkken.dk som står for afviklingen af arrangementet.

Det er en mere end 10 år gammel tradition at Løkken.dk holder kræmmermarked hver torsdag i højsæsonen i Søndergade og dele af Jyllandsgade i Løkken.

En af kræmmerne er 80 årige Rita Nielsen fra Brønderslev. Hendes, nu afdøde mand var med til at starte kræmmermarkedet i Løkken.

Hun stiller op med bil og trailer fyldt med egen glaskunst samt loppeting.

- Det er glaskunsttingene der er salg i, så jeg skal hjem og lave mere af det, konstaterer hun.

- Jeg har været med alle årene, og ser hvert år meget frem til at deltage på kræmmermarkedet i Løkken og møde kunder og de andre kræmmere.

Amalie Andersen tilføjer, at Løkken.dk har brug for frivillige til at hjælpe med den praktiske afvikling af kræmmermarkedet og de adskillige andre arrangementer som sæsonen byder på i Løkken.

- Så har man nogle timer, og har lyst til at være med til nogle festlig dage, som oser af hygge og positiv stemning, så giv os et ring, slutter Amalie Andersen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu