Efter to års corona-nedlukning er Sindal Marked tilbage for fuld musik. Foto: Martin Damgård
Det sker

Se den skønne genkomst: Sindal Marked er tilbage

Gensynsglæden var stor, da marked åbnede med det traditionelle sildebord

26. maj 2022 kl. 14:01

SINDAL: Græsset var fedtet af nattens regn - og blæsten flåede nådesløst i teltene omkring markedets boder.

Men alligevel var der kun smil at spore alle vegne - for Sindal Marked er nemlig tilbage efter to markedsløse corona-år.

Genkomsten blev markeret med optog gennem byen - og derefter stod den stadig relativt nye borgmester, Søren Smalbro (V), for den officielle åbning i markedsteltet.

- Jeg ved ikke, om der er en fast drejebog for, hvordan man skal åbne sådan et marked. Men turen gennem byen var i hvert fald festlig, sagde han blandt andet - og benyttede også lejligheden til at løfte på hatten for det store frivillige arbejde, der gør markedet muligt.

Hjørring Kommunes borgmester Søren Slambro (V) stod for den officielle åbning af Sindal Marked.

- Det er en kæmpe kabale, der skal gå op. Men det plejer I at være rigtigt gode til at få til at ske, sagde han og tilføjede.

- I er klar til et fantastisk marked - og på vegne af Hjørring Byråd vil jeg ønske jer al mulig held og lykke.

Dermed var markedet officielt åbnet - og mens "Duo Sun-Z" leverede musikalsk underholdning, kunne de første markedsgæster traditionen tro forsyne sig ved et gratis "Tag-Sild-Bord".

"Duo Sun-Z" spillede, mens de første markedsgæster forsynede sig ved det gratis sildebord.

Altid med ved åbning

Overskuddet fra markedet deles mellem Sindal IF og Sindal Rideklub, og det skabes ved hjælp af mange frivillige hjælpere. Blandt de frivillige er 41-årige Kate Andersen og hendes bedre halvdel. I markedsteltets centrale bar havde de fået tjansen helt fra start.

- Det er bare blevet en tradition, at vi tager åbningsvagten, sagde hun med et smil.

For Kate Andersen er det en tradition at hjælpe med på førstedagen af Sindal Marked.

I første omgang bestod opgaven i at udlevere gratis sodavand til de mange børn, der var med i åbningsoptoget - men det gratis sildebord satte dog også allerede inden klokken 10 gang i salget af både øl og snaps i teltet.

- Jeg tror efterhånden, at vi har hjulpet ved markedet i seks-syv år. Det er hyggeligt, og så er det jo også skønt at gøre noget godt for byen, fortalte Kate Andersen mellem to ekspeditioner.

- Der er altid god stemning, og man møder en masse mennesker, mens man kan nyde musikken. Så det har da været lidt trist at undvære markedet, mens der var corona. Vi har i hvert fald helt sikkert savnet det.

Blandt kunderne i baren var i øvrigt Kate Andersens svigerforældre - Elsemarie og Ejner Jensen fra Bindslev. Også de skulle have øl og snaps til silden.

- Vi er her hver gang. Det er en fast tradition - så vi har da manglet markedet, mens det var væk. Det er simpelthen så hyggeligt, sagde Ejner Jensen.

Elsemarie og Ejner Jensen fra Bindslev plejer altid at være med på førstedagen ved Sindal Marked.

Parret plejer altid at være med ved det gratis sildebord på markedets førstedag - og derefter bliver der tid til at kigge nærmere på boderne. Senere på aftenen vender Ejner Jensen tilbage, når der er fest i teltet.

- Og så henter jeg ham, når han bliver sådan lidt...

Elsemarie Jensen virrer let med overkroppen - og smiler stort på en måde, så ingen kan være i tvivl om, at gemalen senere på aftenen formentlig vil være under påvirkning af alkohol.

Også Ejner Jensen smiler - og tilføjer:

- Hvordan er det nu, man siger: Når man er af sted alene, så er det halvt så dyrt, men dobbelt så sjovt.

Sindal Marked kan opleves til og med på søndag - og på www.sindalmarked.dk kan du se mere om programmet for de enkelte dage.

Efter to års corona-nedlukning er Sindal Marked tilbage for fuld musik. Sindal 26. maj 2022

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu