Glade vindere ved klubbens sponsorskilt
Det sker

Sæsonens første match: Flot vejr og fine gevinster på programmet

26. september 2022 kl. 07:02

September er som bekendt en tid med flere tegn på efterårets komme, og første match i sæsonen i Løkken Golfklub hedder Basic Match. Turneringen, der blev spillet tidligere på måneden, er navngivet efter sponsoren, som er Basic Women & Mens Wear i hjertet af Løkken.

Spilledagen begyndte med en gang morgenkaffe samt en lille en til halsen. Dermed var tonen sat for en spændende dag, hvor det var op til spillerne at få det meste ud af timerne på den fantastiske bane.

Flot vejr og fine gevinster var også nogle af ingredienserne, som var med til at skabe en god match - udover det sociale aspekt, som klubben generelt lægger meget stor vægt på.

Der blev dystet i flere rækker, hvor spillet var højt og scorerne lave. Vinderen hos juniorerne blev Romeo Jensen. I herrernes A-række vandt Finn Nielsen og Benny Christensen i B-rækken. Lene Larsen løb med førstepladsen blandt damerne.

Annonceret indhold

Nyeste