Billede beskrivelse

Mød en verdensmester i Hirtshals

11. september 2024 kl. 14.01

HIRTSHALS: Alle inviteres hermed til at møde Frans Nørby, verdensmester i tennis i sin aldersgruppe. Det foregår den 14. september kl. 11.00 i Hirtshals Tennis & Padel Klub.

Det fortæller arrangørerne. 

Frans vil dele sin livslange erfaring med tennisspillet, herunder sejre og nederlag, rejser og turneringer samt de mange opture og nedture. Han vil også komme ind på, hvordan man forebygger skader og holder sig i form.

Træner Erik Jan vil stå for aktiviteter på alle baner, herunder padelbanerne, hvor der vil være alternative spil som skumtennis og pickleball – begge skånsomme for fysikken.

Frans Nørby er klar til at spille tennis mod de, der har mod på det.

Der vil være snacks og drikke undervejs, og arrangementet afsluttes omkring kl. 14.00 med en samtale om mulighederne for at holde sig aktiv hen over vinteren med forskellige bold- og ketchersportsgrene.

Arrangementet er støttet af Hjørring Kommunes Udviklingsfond.

I dag kan Frans Nørby endelig kalde sig verdensmester på herrelandsholdet i aldersgruppen 70+. Titlen blev sikret i Kroatien, hvor Sveriges seniorhold måtte give sig efter en hård kamp, som sluttede med en sejr til Danmark.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste