Billede beskrivelse

Løkkens Aktive Kvinder afholder sit nyeste arrangement 10. oktober

25. september 2024 kl. 06.03

LØKKEN: Løkkens Aktive Kvinder fortsætter med at levere spændende oplevelser for alle, og den næste i rækken foregår torsdag 10. oktober, hvor de er på banen med et fantastisk, lokalt arrangement.

Denne gang er der tale om et noget senere mødetidspunkt end sædvanligt, idet alle interesserede skal mødes kl. 17.30 foran tøjbutikken Basic på Torvet i Løkken, inden der inviteres indenfor.

Moden og maden

Herefter vil der blive budt et varmt velkommen i butikken af ejerne, der leder alle igennem de kendte mærker, som de repræsenterer for både kvinder og mænd - herunder de seneste nyheder.

Ejerne vil blandt andet også fortælle om, hvordan det er at drive forretning i feriebyen Løkken, før alle deltagerne bevæger sig over til den nyligt opståede restaurant, Mono Loco, som står klar med en dejlig anretning.

Sådan er du med

Bestyrelsen i Løkkens Aktive Kvinder glæder sig til at se alle de veloplagte og glade ansigter til denne aften i Løkken, og af hensyn til traktementet skal tilmelding ske senest fredag 4. oktober.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste