Kite Corner afholder konkurrence for børnene
I forbindelse med efterårsferiens aktiviteter i byen, så gentager Kite Corner i Løkken succesen fra sidste år, hvor man afholder en konkurrence for de yngste.
Nina Göckens, som ejer butikken på Søndergade, glæder sig rigtig meget til ugen, der for mange betyder ferie, og hvor butikken bliver pyntet med et farverigt Halloween-tema.
- Jeg har derfor lavet en lille konkurrence, hvor børnene skal tælle Halloween-agtige ting i butikken. Hvis man har talt rigtigt, så er man med i lodtrækningen om at vinde en piratdrage. Der skal jo være Halloween over det, smiler hun.
Når man har gættet og efterladt sit navn, så bliver vinderen fundet og kontaktet via email. Præmien kan efterfølgende afhentes i butikken, som har mange gengangere af kunder fra både nær og fjern.
- Det glæder mig altid rigtig meget, når jeg har kunder fra både Danmark og udlandet, der kommer igen og igen. Mit butiksareal er ikke så stort, men jeg har forsøgt at få mange spændende ting ind på forholdsvis lidt plads, og desuden er der meget, som jeg har mulighed for at bestille specifikt hjem til mine kunder, og som ikke er vist i butikken, bekræfter Nina.
Du kan følge Nina's shop på Facebook via:
facebook.com/kitecornerloekken