Billede beskrivelse

Hjørring Revyen 2025: Her er stjerneholdet

13. september 2024 kl. 13.49
Opdateret kl. 15.02

HJØRRING: Vanen tro præsenterede Hjørring Revyens direktør, Henrik Baloo Andersen revyholdet for sæson 2025 ved et kombineret presse- og publikums møde på Vendsyssel Teater.

Inden spændingen blev udløst, kunne han konstatere, at det har været et rigtigt godt revy-år her i 2024. Det har 40 udsolgte forestillinger og 18.000 gæster fra hele landet været med til at sikre, understregede han.

– Hjørring Revyen har i disse år momentum, hvilket vi er glade og stolte over. Det er kombinationen af superdygtige skuespillere, musikere, produktionsholdet, støtten fra sponsorer og ikke mindst opbakningen fra publikum, vi kan takke for det, sagde han.

Billede beskrivelse

Herefter præsenterede han det nye hold af skuespillere: Kasper Le Fevre, Rasmus Søndergaard, Marie Mondrup, der er med for første gang, Trine Gadeberg og Preben Kristensen.

Hjørring Revyen har premiere 14. juni klokken 20.00 og der vil være tre forpremiereaftener inden. Sidste forestilling er 26. juli.

Revydirektøren fortalte også, at store dele af scenografien vil blive genbrugt. Udover flere kendte ansigter på scenen, er også gengangere som scenografen Camilla Bjørnvad, kostumieren Helene Billingsøe og koreograf Peter Friis at finde bag scenen.

Det er allerede nu muligt at booke billetter via revyens hjemmeside.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste