Det sker

Hårmagi fejrer 25 år

08. september 2022 kl. 10:57

Indehaver af Hårmagi i Bindslev, Gitte Lassen, har nu været selvstændig frisør i Bindslev i snart 25 år.

Hendes salon ligger på Nørrebro 11 a i Bindslev, og foruden indehaveren er det Bodil Olsen, der har været ansat i 22 år, mens Laura Jørgensen har været i salonen i 4 år.

-Vi gør alle meget ud af at give kunden lige netop den klipning og frisure, som der ønskes, og vi har den store glæde at have rigtig mange faste kunder, som både kommer fra Bindslev og oplandet omkring byen, siger Gitte.

Salonen gør også meget i bryn og vipper og er en frisør salon for både herrer, damer og børn.

-Det er vigtig, at vi ofte er på kursus. Dels for at følge med i det sidste nye og for at forbedre os i faget, siger Gitte Lassen, som har brugt meget af corona-nedlukningen sidste år til at få lavet en helt stor renovering af salon Hårmagi.

Annonceret indhold

Nyeste