Golfspillere kæmpede bravt: Her er vinderne
Der blev fornylig afholdt turneringer på Løkken Golfklubs flotte, veltrimmede bane med både klubmesterskab og Royal Unibrew Match.
Mesterskabet blev spillet som en to-dages slagspilsturnering uden handicap, hvor antal slag i denne enkle turneringstype blev lagt sammen, og spilleren med færrest brugte slag vandt.
I den åbne herrerække skulle man igennem tre gange 18 huller, hvoraf man spillede to runder om lørdagen og en om søndagen. I alle andre rækker gik man to gange 18 huller, heraf en runde lørdag og en runde søndag.
For at komme lidt ekstra krydderi på finaledagen, så valgte Løkken Golfklub at indlægge en særlig match, som Royal Unibrew var sponsor for. Dette var samtidig en invitation for medlemmer, der ikke ønskede at deltage i klubmesterskabet, til at være med i konkurrence.
Vinderne af klubmesterskabet 2022
Junior: Noah Caleb Knudsen
Åben række: Andreas Dissing Sørensen
Senior, herrer: Flemming Stahr
Åben række og senior, damer: Vibeke Mortensen
Veteran, herrer: Frank Hofbrandt
Veteran, damer: Lissen Mortensen
Super veteran, herrer: Søren Gaard
Super veteran, damer: Gitte Nielsen
Vinderne af Royal Unibrew Match 2022
Damer: Susanne Outzen.
Herrer, A-række: Frank Hofbrandt.
Herrer, B-række: Christian Svanhede.