Billede beskrivelse

Folkevandring blev stor succes

24. september 2024 kl. 19.01

HIRTSHALS: Der var rigtig mange deltagere til folkevandringen lørdag den 14. september, som sluttede på Den Grønne Plads i Hirtshals, hvor Sparekassen Danmark stod klar med frugt og vand til alle, der kom i mål.

Billede beskrivelse

Der var fire vandreture med forskellige distancer. Den på 10 kilometer startede i Tornby, mens turen på 20 kilometer begyndte i Lønstrup. Derudover var der en rute fra Løkken på 36 kilometer, som kunne forlænges til 42 kilometer, hvis man gik en sløjfe gennem Tornby Klitplantage. Alle ruter havde fælles slutpunkt på Den Grønne Plads i Hirtshals.

Billede beskrivelse

Sparekassedirektør René Jensen fra Hirtshals var glad for de mange deltagere. Sparekassen Danmark serverede kaffe og rundstykker til dem, der startede i Løkken, mens deltagerne i Lønstrup blev forkælet med en hindbærsnitte. Ved målstregen i Hirtshals blev der serveret frugt og vand. Der var desuden musikalsk underholdning med den lokale kunstner Peter Andersen, også kendt som Peter Grønært, hvilket bidrog til en god stemning i det fantastiske vejr med solskin og næsten ingen vind.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste