Der var masser af fodboldglade børn
HIRTSHALS: En meget stor succes blev det til under afviklingen af HH Cup med Hirtshals Boldklub som den store arrangør.
Der var mange overnattende gæster fra Norge, og de fik god mad, vel tillavet med tortillas og meget fyld, og det kunne de unge bruge i stor stil.
Det var et stort arrangement, Hirtshals Boldklub var tovholder på i pinsen. Der var gang i alle fodboldbaner på Hirtshals Stadion, hvor der blev spillet fodbold af rigtig mange piger og drenge fra Danmark og Norge.
Der var mange flotte pokaloverrækkelser, og der var vindere fra både Hirtshals og Tornby IF, da de mange spændende finaler blev spillet 2. pinsedag i et fantastisk perfekt fodboldvejr, som jo nok også blev leveret sammen med succesen fra Hirtshals Boldklub til dette fantastiske store arrangement.