Billede beskrivelse

Bliv klogere: Værd at vide om mænd og kvinders hjerner

Tikko inviterer til foredrag på vendelbohus med Ann E. Knudsen

09. december 2020 kl. 06.20

HJØRRING: Hvorfor skal mænd altid – lige inden gæsterne kommer – rydde op i garagen eller klippe hækken? Hvorfor kan du altid få kvinder til at arbejde gratis? Hvorfor skal du aldrig spørge en mand om noget, mens han skruer en pære i loftet? Hvorfor føler hun, de taler forbi hinanden, når han synes, samarbejdet fungerer strygende?

Disse spørgsmål får du mulighed for at få nogle svar på, når Ann-Elisabeth Knudsen går på scenen på Vendelbohus 9. december.

- I dette underholdende og tankevækkende foredrag fortæller lektor i psykologi Ann E. Knudsen, hvordan vi med udgangspunkt i neurovidenskab kan forklare forskellen på mænd og kvinder, oplyser Tikko, der er arrangør af foredraget.

- Det lyder en smule stereotypt, og måske er spørgsmålene sat lidt på spidsen. Men mon ikke de fleste – både kvinder og mænd – kan komme i tanke om situationer, hvor påstandene stemmer overens med virkeligheden? Hjernen har bestemt en del af ansvaret for, at kvinder og mænd kan drive hinanden til vanvid – på jobbet såvel som i familielivet.

- Vi kan ikke love, at du ikke bliver en smule provokeret, når Ann E. Knudsen kortlægger forskellene i kvindehjerner og mandehjerner. Til gengæld vil vi gerne garantere, at lattermusklerne bliver motioneret, og at du vil nikke genkendende til flere af Anns pointer. Du får også svar på, hvordan kvinder og mænd på bedst mulig måde supplerer hinanden, og hvordan vi udnytter hjerneforskellene i samarbejdet mellem kønnene – både i hjemmet og på arbejdspladsen.

Ann-Elisabeth Knudsen har en baggrund som cand.mag. i dansk og psykologi, og hun har specialiseret sig i kombinationen af neuropsykologi og hjerneforskning. Hun har skrevet en lang række bøger og holdt massevis af foredrag om hjernens udvikling og funktion. Derudover kender du måske Ann-Elisabeth Knudsen fra forskellige TV- og radioprogrammer, hvor hun jævnligt medvirker som ekspert.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste