Billede beskrivelse

200 mødte op til åbning: Det fokuserer klubben på

20. marts 2024 kl. 06.00

Fælles standerhejsning for Team-Horne Hirtshals Børne & Ungdomsudvalg blev afholdt søndag den 17. marts på Horne Stadion. Til arrangementet var 140 unge og 60 voksne tilmeldt.

Billede beskrivelse

Formanden, Peter Sundbæk, bød de fremmødte velkommen og udtrykte håbet om et godt fællesskab. Han opfordrede alle til at være gode ved hinanden.

- Vi sætter børnene og de unge i højsædet og håber, at vi kan bidrage med en form for dannelse på jeres rejse, sagde han.

I løbet af dagen var der besøg af en gæst fra DBU, fordi klubben officielt blev udnævnt til en DBU-Børneklub, forklarede formanden. Der blev holdt tale af børneudviklingstræner Anders Holm Schlie og en repræsentant fra DBU. Førsteholdstræner Jesper Ladefoged holdt også en tale, hvor han udtrykte håb om en god start på sæsonen.

Billede beskrivelse

Spillere fra alle hold fra U6 til U17 var på banen, inden der kl. 14 blev inviteret til mad i teltet.

Standerhejsningen sluttede omkring kl. 15, hvor der blev sagt tak for i dag.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste