Bagterp Blæseorkester giver koncert i Lønstrup i anledningen af deres 50-års jubilæum. Foto: Bagterp Blæseorkester
Blæseorkester fylder 50 år og giver koncert i Lønstrup
Bagterp Blæserorkester kan fejre 50-års jubilæum, og det gør de med en udendørs koncert i Lønstrup midtby. Det oplyser orkestret i en pressemeddelelse, hvor de skriver:
- Bagterp Blæseorkester holder traditionen tro sommerkoncert i Lønstrup midtby. Koncerten vil bestå af traditionelle brassband-arrangementer, velklingende underholdningsnumre, lidt pop- og bigband numre, ligesom der bliver plads til et par danske sange arrangeret for messingorkester.
Koncerten foregår søndag 18. juni kl. 14.45.
Orkestret håber på godt sommervejr og en hyggelig times god musik for sommergæster og fastboende.