Medarbejderne skal til seminar og fest: Denne dag holder Louis Nielsen lukket
HJØRRING: I weekenden den 2.-3. maj holder Louis Nielsen i Hjørring lukket. Medarbejderne deltager i et seminar og en fest i Herning Kongrescenter, hvor kæden blandt andet fejrer en placering i top tre blandt Danmarks bedste arbejdspladser for sjette år i træk.
Det fortæller Louis Nielsen Hjørring.
I stedet for synsprøver og rådgivning om briller, kontaktlinser og øjensundhed venter en weekend med det årlige seminar og medarbejderarrangement for de ansatte lørdag den 2. maj.
Merete Schmidt og Henrik Skovbjerg, som ejer butikken i Hjørring, er sammen med medarbejderne inviteret til Herning Kongrescenter for at mødes med cirka 800 kolleger fra kædens 80 butikker og hovedkontor.
Alle kædens butikker holder derfor lukket lørdag den 2. og søndag den 3. maj.
Ved seminaret markerer optikerkæden blandt andet, at virksomheden den 23. april blev kåret som Danmarks næstbedste arbejdsplads. For sjette år i træk placerer kæden sig i top tre.
Louis Nielsen i Hjørring åbner igen mandag den 4. maj.