Seneste nyt
Billede beskrivelse

Mariann Gajhede tilbage i grønt – nu som assistenttræner

29. juli 2026 kl. 10.01

HJØRRING: En af Fortuna Hjørrings største profiler gennem tiden er tilbage. 41-årige Mariann Gajhede er ny assistenttræner i klubben og bliver en del af cheftræner Niclas Hougaards stab.

Det skriver Fortuna Hjørring i en pressemeddelelse.

Mariann Gajhede spillede 217 førsteholdskampe for Fortuna Hjørring og opnåede desuden mere end 100 A-landskampe for Danmark. Siden karrieren som spiller har hun uddannet sig til fysioterapeut og opnået DBU's A-trænerlicens.

Billede beskrivelse

Nu – 24 år efter debuten i den grønne trøje – vender hun tilbage til klubben i en ny rolle.

- Jeg kender Niclas fra vores fælles tid i AaB, og da muligheden bød sig for både at arbejde sammen med ham og vende tilbage til Fortuna Hjørring, var det et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til, siger Mariann Gajhede.

Hun kommer fra en stilling som fodboldtræner på Sportsefterskolen Aabybro, hvor hun har været barselsvikar for en anden tidligere Fortuna-profil, Sine Hovesen.

- Timingen var helt rigtig – både i forhold til et jobskifte og privat. Vores to drenge er nu i en alder, hvor jeg igen kan prioritere min egen karriere, siger Mariann Gajhede.

Billede beskrivelse

Privat danner hun par med Lasse Stensgaard, der er assistenttræner for det finske herrelandshold.

Ved siden af rollen i Fortuna Hjørring fortsætter Mariann Gajhede som projektleder i DBU, hvor hun arbejder med en række kvindelandsholdsspillere frem mod VM i 2027 og de olympiske lege i 2028.

- Den rolle er mere administrativ end jobbet i Fortuna, og heldigvis kan de to stillinger sagtens kombineres, siger hun.

Mariann Gajhede er med på sidelinjen, når Fortuna Hjørring tirsdag møder Kolding IF på udebane i Gjensidige Kvindeliga. 

Kampen kan ses på TV 2 Play med kickoff kl. 19.00.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste