Billede beskrivelse

Begejstring i Hirtshals: ”Kvinder i Kunst” vender stærkt tilbage næste år

11. september 2025 kl. 19.02
Opdateret 15. september 2025 kl. 11.23

HIRTSHALS: Turistchef og tovholder på debutudstillingen ”Kvinder i Kunst,” Laila Zielke glæder sig over præmiere.

Den fandt sted i forrige weekend, og turistchefen fortæller i en pressemeddelelse, at der var rigtigt godt besøgt gennem hele weekenden.

Omdrejningspunktet var de fire kunstnere; Laila Pallisgaard, Mette Borup, Ninne Nielsen og Joan Grønfeldt, og åbningstalen direktør for Vendsyssel Kunstmuseum, Sine Kildeberg for.

Billede beskrivelse

Laila Zielke fortæller, at der ikke mindst lørdag var ekstra liv omkring Hirtshals Fyr, hvor mange valgte at kombinere et besøg på udstillingen med Hirtshals Operafestivals udendørs koncert nedenfor fyrtårnet.

- Det skabte en stærk synergi mellem de to events – til glæde for både kunstnere, arrangører og publikum, siger hun og fortsætter:

Billede beskrivelse

- Det har været en fornøjelse at se, hvor stor interesse ”Kvinder i Kunst” har vakt og hvor tæt og godt et samarbejde de fire kunstnere har haft. Vi har tydeligt mærket, at både lokale og tilrejsende gæster har taget initiativet til sig. Samtidig har samarbejdet med Hirtshals Operafestival vist, hvordan kulturen kan løfte i flok, siger hun.

Fremtidige udgaver er på vej

Det er da også allerede fastlagt, at ”Kvinder i Kunst” vender tilbage næste år den 4.-6. september 2026.
Laila Zielke fortæller, at styregruppen er i fuld gang med planlægningen af 2026-udgaven, hvor det bl.a. vurderes, hvilke kunstnere og kunsthåndværkere der skal inviteres.

Billede beskrivelse

Udgangspunktet er klart: Der skal være tale om kvindelige kunstnere eller kunsthåndværkere, som enten bor eller har rødder i Hirtshals-området, og som arbejder på et højt kunstnerisk niveau.

- Målet er, at ”Kvinder i Kunst” skal blive en tilbagevendende begivenhed, som både præsenterer nye talenter og fremhæver etablerede kvindelige kunstnere fra lokalområdet – med Hirtshals’ unikke natur som en evig inspirationskilde, siger Laila Zielke.

Næste arrangement vil ligeledes blive afholdt i Assistenthuset.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste