Billede beskrivelse

40 børn og dagplejere var samlet på kroen

29. november 2025 kl. 11.01

HIRTSHALS: Der var omkring 40 børn fra de mange lokale dagplejere på Hotel Hirtshals torsdag den 27. november.

Det var igen Lene Pedersen fra Dagplejen Guldsmeden, der havde arrangeret det hele.

Arrangementet skulle have været holdt på Den Grønne Plads, men på grund af vejret havde Per Kro stillet hotellets store sal til rådighed for de mange dagplejere og børnene.

Billede beskrivelse

Og her blev der så holdt julefest med julesange – og der blev stor glæde blandt de mange børn, da julemanden dukkede op og delte slikposer ud til alle de små. 

Billede beskrivelse

Imens kunne de voksne drikke kaffe og spise et rundstykke.

SuperBrugsen havde sponsoreret nogle gaver til børnene, og festen sluttede med varme pølser med brød. 

Billede beskrivelse

Det var Hirtshals Handel og Erhverv, der var hovedsponsor for arrangementet denne torsdag på Hotel Hirtshals.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste