100 år: Bjergelavet holdt fest for alle
TORNBY: Til festen lørdag var der solgt 100 spisebilletter, og der var desuden kommet 100 gæster for at nyde Strandfesten i Tornby Bjergelavs hus på Tornby Strandvej.
Det var Uggerby Bjergelav, der vandt den årlige kapsejlads mod Tversted Bjergelav og Tornby Bjergelav. De tog sejren med kun en kvart bådlængde foran Tornby Bjergelav.
- Vi er glade for, at der kom så mange til vores strandfest, for selv om vi måtte nøjes med 2. pladsen i den store kapsejlads mod Tversted Bjergelav og Uggerby Bjergelav, så var det hele en stor succes hele dagen og aftenen, siger Rasmus Bastholm, som om søndagen var i fuld gang med at rydde op i Bjergelavets flotte hus, samtidig med at teltet blev pillet ned igen.
- Vi laver også en stor fest til næste år, lovede Rasmus Bastholm fra Tornby Bjergelav.