Holdet fra 3F klar til at besøge byggepladser. Fra venstre formanden for 3F Midtfjord, Lene Haugbølle, Aars, Reidar Kogstad, Aalborg, Cathrine Myrup, Aars, Ole Petersen, Aalborg, Niels Kristian Østergaard, Thy/Mors, Henrik Nielsen, Aalborg, Lasse Torp, Aalborg, Thorleif Rokkjær, Thy/Mors, Kasper Berg, Aalborg, Kasper Jensen, Aalborg,Dennis Karlsen, Aalborg, Kristian Jensen, Midtvendsyssel, og primus motor i arrangementet, Alex Pedersen, 3F Midtfjord. Foto: Martin Glerup
Livet her

Endelig tilbage på byggepladserne

I alt 41 byggepladser i Vesthimmerland og Han Herred fik besøg i forbindelse med 3F-kampagne for organiseret byggeri

07. maj 2021 kl. 16:32

Gensynsglæden var stor, da 3F Midtfjord i den forgangne uge sammen med andre nordjyske 3F-afdelinger genoptog kampagnen ”Organiseret Byggeri”.

Kampagnen har ligesom mange andre aktiviteter været ramt af corona-nedlukning.

I Aars gik 3F’s tur blandt andet til Klokkelyngen, hvor der opføres 54 nye boliger, som skal stå klar til udgangen af 2022.

Miljøkonsulent Dennis Karlsen, 3F Aalborg, og næstformand Alex Pedersen,3F Midtfjord, snakker på Klokkelyngen i Aars med Dan Svenningsen, Ø.Hassing, og Niklas Jensen, Aalborg. Foto: Martin Glerup

- Der blev i alt aflagt besøg på 41 byggepladser i Nibe, Fjerritslev, Løgstør, Ranum, Aalestrup, Gatten Nørager, Farsø. Aars og Hobro, hvor vi var i kontakt med 70 3F-medlemmer, 15 arbejdende mestre og 13 lærlinge, fortæller Alex Pedersen, 3F Midtfjord.

- Vi fik en god modtagelse. Selv om vi har lagt mange kræfter i fortsat at stå til rådighed for medlemmerne, må vi erkende, at mødet ansigt til ansigt er nummer et i forhold til videomøder og andre teknologiske kommunikationsmidler, konstaterer han.

Formand Lene Haugbølle, 3F Midtfjord,Aars, byggegruppeformand Reidar Kogstad, 3F Aalborg, og faglig sekretær Cathrine Myrup, 3F Midtfjord, Aars, i forbindelse med starten på kampagnen for organiseret byggeri i Vesthimmerland og Han Herred.Foto: Martin Glerup

I forbindelse med kampagnen lagde 3F et godt ord ind for akkordarbejde og lønforhandling. Endvidere slog de faglige repræsentanter til lyd for at tage en lærling mere med i sjakket.

Ifølge 3F Midtfjord er det meget vigtigt at udnytte situationen nu, da de håndværksmæssige uddannelser synes at blive mere tiltrækkende blandt de unge.

Der er brug for alle gode kræfter, og gode håndværkere kommer kun ved at få nogen i lære.

- I det hele taget viste aktionen, at det går strygende med byggeriet i både Vesthimmerland og Han Herred, bemærker Alex Pedersen.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu