Butikken kunne kun ligge i barndomsbyen, vidste Thea Vegeberg. Så nu kører jun turen hertil fra Aalborg.
Shopping

Thea åbner drøm på hovedgaden

SuperBørn vil gerne være lidt anderledes end andre børnetøjsbutikker

15. maj 2022 kl. 15:00

AARS: Efter et arbejdsliv med Circle K og Aldi fik Thea Vegeberg dette forår muligheden for at åbne den butik, hun altid har drømt om. Og den mulighed tog hun imod med kyshånd.

Den nybagte butiksejer er glad og lidt stolt i Aars nyeste forretning. "SuperBørn", hedder den, og vejen hen til den disk, hun håber at stå bag meget længe, har været lang og kroget. Men nu er hun der, ganske tilfreds med resultatet.

- Den er blevet lige som jeg havde ønsket. Nu er det bare at se, om Aars vil have os. Vil den det, så bliver vi her. Og jeg må sige, at jeg føler mig godt modtaget. Jeg har allerede måttet bestille ekstra varer hjem, fortæller den 33-årige selvstændige, der er vokset op i byen.

Et råt look

Lokalet er indrettet i rustik stil med godt med luft mellem hylder og borde, så varerne træder frem. Gulvets lak er sidt, på væggene hænger nogle meget lange, specialsavede træplanker med bark, og på væggene er bøjlerne hængt op på vandrør, som Thea og manden selv har behandlet.

Med sig har hun tre tøjmærker for de to- til tolv-årige, som ikke er kendte i Aars. "Kids Up", hedder det ene. "Hype" er heller ikke noget man ser her, og det tredje, Fakini, hænger normalt på bøjler længere sydpå i Europa.

Masser af dunke

Det største indtryk i butikken gør nok et usædvanligt stort udvalg af drikkedunke og madkasser, der til en start fylder to lange hylder i butikken. Og der kommer endnu flere:

- Sådan noget kan børn godt lide at prøve at have i hånden og have noget at vælge imellem. Og vi holder os til god kvalitet til billige priser. Vi kan godt konkurrere med både priserne på nettet og Bilka. Tit er SuperBørn billigere, lover Thea Vegeberg.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu