Billede beskrivelse

Sommerklumme: - Jeg kunne med selvsyn se, at sammenholdet begyndte at vokse

Citychef Torben Ringe Christensen fra Hobro Handel har ordet i denne sommerklumme

23. juni 2020 kl. 19.12

Af Torben Ringe Christensen, Citychef Hobro Handel

Da Statsminister Mette Fredriksen tonede frem på skærmen onsdag den 11. marts på det berømte pressemøde, blev vi kastet ud i ukendt farvand. Danmark var på et sekund blevet et anderledes land. Dagen efter kunne man ved selvsyn se, hvad det betød for handlen i Hobro. Der var stille, der var meget stille. Man kunne faktisk tage ned i gågaden, og se hvordan gågaden ville se ud, hvis den ikke var der. Jeg snakkede løbende med mange af ejerne (det gør jeg stadig) om hvordan vi skulle agere i denne nye situation.

Trods en kæmpe krise begyndte der dog at ske noget med vores medlemmer i Hobro Handel. Ikke på omsætningen og kunder, men på et helt andet plan. Jeg kunne med selvsyn se, at sammenholdet begyndte at vokse. Der bredte sig en stemning i Hobro Handel om vigtigheden af at stå sammen. Vores første step ud af krisen blev fælles varelevering. Hvis kunderne ikke kom til os, måtte vi jo komme til kunderne. Ja, vi hentede lidt tabt omsætning, men det bedste var den ros vi fik fra kunderne. Der var virkelig smil hver gang en pakke blev leveret. Samlet set endte vi med at levere næsten 800 pakker i og omkring Hobro, og vi betegner dette tiltag som en succes. Tak til alle dem der benyttede sig af vores tilbud, og de smil vi fik med på vejen – de varmede.

En kæmpe udfordring for handlen i Hobro endte med at skabe fornyet sammenhold for vores forening. Følg med i næste uge, hvor vi igen kigger lidt bagud, men også fremad.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste