Ømme muskler og nakkespændinger

Warunee Lapirtis har åbnet klinikken Tongkun Wellness på Adelgade i Hobro.

12. juni 2019 kl. 15.45

HOBRO: Warunee Lapirtis åbnede for syv uger siden klinikken Tongkun Wellness på Adelgade 58 i Hobro, hvor du kan få oliemassage, thaimassage og hotstone-massage.

- Jeg driver i forvejen klinik både i Skive og Viborg, men bor privat her i Hobro, så det var helt oplagt for mig, at åbne klinik også her i byen. Hidtil har jeg betjent kunder fra Hobro i privaten, fortæller Warunee Lapirtis.

Tongkun Wellness, som hun kalder klinikken, har taget navn efter en blomst i Thailand.

I klinikken har thaimassøren haft nok at bestille, siden hun slog dørene op midt i april.

- Mine behandlinger bruges primært af folk, der døjer med ømme muskler, nakkespændinger, hovedpine og migræne, og dem er der jo en del af.

Her kan jeg løsne op, fortæller Warunee Lapirtis, der kommer fra Thailand, men har boet i Danmark i de seneste 25 år.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste