Billede beskrivelse

Nu kan du shoppe til jul i helt ny pop-up-shop

01. december 2022 kl. 12.02
Opdateret 02. december 2022 kl. 07.30

STØVRING: Støvring-virksomheden Cerise har åbnet en Jule-Pop-Up-Shop i tilknytning til virksomhedens adresse på Neptunvej i Støvring. Firmaet har speciale i alverdens finurligt og fornøjeligt festpynt til livets særlige øjeblikke.

- I denne tid er det vigtigt hele tiden at finde på noget nyt, og vores nyeste tiltag er altså en Jule-Pop-Up-Shop med et stort udvalg af gavepapir, stearinlys, julepynt, servietter og andet spændende til julen.

Billede beskrivelse

- Vi har fundet nogle helt særlige varer, der ikke umiddelbart kan findes i andre butikker. Så hvis man vil pynte op på en lidt anderledes måde, så er det med at kigge forbi, lyder det fra Pernille Siboni Ussing, indehaver af Cerise.

Selvbetjening

Jule-Pop-Up-Shoppen er en selvbetjeningsbutik, der har åbent fra klokken 06.30 om morgenen til klokken 23.00 om aftenen. Det foregår på den måde, at når man kommer til butikken, skal man sende en SMS, hvorefter man får tilsendt en kode, der skal indtastes for, at porten til butikken går op. Her kan man finde sine varer og betale med MobilePay. Butikken er videoovervåget.

Billede beskrivelse

- Vi har allerede fået en rigtig fin respons på butikken og glæder os meget til at se, hvordan salget bliver i løbet af december. Når juledagene er ovre, vil varesortimentet blive erstattet af en masse forskelligt nytårspynt, der ligeledes vil være noget helt særligt, som ikke lige kan findes andre steder, fortæller Pernille Siboni Ussing.

Winter Wonderland

I tillæg til salg af alverdens finurligt og anderledes pynt har Cerise også en eventafdeling, der hjælper både private og virksomheder med at pynte op til nogle af livets særlige anledninger. Her har november været meget travlt. Det samme bliver december.

Billede beskrivelse

- Det er tydeligt at mærke, at man for første gang i to år kan holde julearrangementer og julefrokoster helt uden corona-restriktioner. Vi har i hvert fald rigtig mange bookinger, hvor vi står for at pynte op til julefrokoster og andre julearrangementer, hvor der skal gøres noget helt særligt ud af pynten og udsmykningen, måske med helt særlige temaer.

Billede beskrivelse

- Forleden havde vi eksempelvis et helt unikt Winter Wonderland-tema til en julefrokost i en virksomhed. Det blev et fantastisk resultat, som virksomheden var både stolt af og glad for, og som vi på sociale medier efterfølgende har fået en imponerende respons på, slutter Pernille Siboni Ussing.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste