Billede beskrivelse

Juletid er lig med tilbudsræs: - Nu går vi fuldstændig amok

15. december 2025 kl. 17.00

NORDJYLLAND: Julen er en dyr tid med julefrokoster, gaver og meget andet, der trækker penge af kontoen. 

Landets dagligvarebutikker bliver flittigt besøgt i disse dage og uger - og derfor har samtlige kæder også indstillet sig på et nyt tilbudsræs på julevarer. 

Det gælder også Rema 1000, der med adskillige nordjyske butikker tegner sig for en god del af juleindkøbene blandt nordjyderne. 

Og mens man tidligere som kunde har jagtet tilbud på flæskesteg og sodavand, er smørret det helt store trækplaster i år - således også i Rema 1000. 

- Nu går vi fuldstændig amok med julepriserne - glem alt om kundeklubber, apps og endagstilbud - livet er kompliceret nok i forvejen. Smør 8 kroner - hele vejen frem til jul, siger Jonas Schrøder, kommunikationsdirektør i Rema 1000, til branchemediet RetailNews

Mediet beretter desuden om adskillige priskampagner på smør fra Bilka, Netto, Lidl samt Meny, Spar og Min Købmand. 

Så priskonkurrencen er alvor skærpet i dagligvarehandlen med den forestående juletid lige rundt om hjørnet. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste