Billede beskrivelse

Juleprisen banket helt i bund: Her kan du få halvanden liter sodavand til syv kroner

18. december 2024 kl. 08.32

Normalt plejer julepriskrigen i dagligvarehandlen at handle om smør

Men i år er det foruden mejeriproduktet også sodavand, som dagligvarekæderne konkurrerer intensivt om kundernes gunst på. Det skriver B.T., som har kigget nærmere på de gældende tilbudsaviser i disse dage. 

Her er det særligt to kampagner fra Netto og Rema 1000, der springer i øjnene. Begge steder kan man nemlig købe sig halvanden liter sodavand for bare syv kroner. 

Hos Netto er det dog Pepsi- og Faxe Kondi-produkter, der kører tilbud på, mens det i Rema 1000 er Coca-Colas ditto. 

Samtidig gælder der også forskellige begrænsninger på antallet af sodavand, man må købe som kunde i de to kæder. 

Hos Netto må man således lægge maksimalt 12 af hver variant på båndet, inden prisen stiger. I Rema 1000 går grænsen ved seks styk. 

- Vi ved, det vil skabe stor interesse og for at sikre, at der er nok til alle, har vi sat et loft på, pointerer Jacob Krogsgaard Nielsen, pressechef i Salling Group, over for B.T. 

De billige priser på sodavand i både Netto og Rema 1000 fortsætter helt indtil lillejuleaften 23. december. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste