Det er Merete Andersen, der er at finde i butikken i det daglige. Hendes mand, Thomas Jeppesen, er pædagog på Nibe Skole. Foto: Mogens Lynge
Shopping

”Det barnlige univers” værner om traditionerne

Ny butik på Rapsmarken i Løgstør åbner nu for kunder i nærområdet

06. november 2021 kl. 10:00

På Rapsmarken i Løgstør, hvor der sidst var cykelbutik, er der dukket noget helt anderledes op i lokalerne.

Vi nærmer os stille og roligt julen, og netop julen er der fuld fokus på i ”Det Barnlige Univers”.

”Det barnlige univers” er oprindelig oprettet som en netbutik, men på grund af beliggenheden vælgerne ejerne nu at åbne butikken for kunderne i nærområdet.

Parret bag den nye butik er Merete Andersen og Thomas Jeppesen.

Parret flyttede til Løgstør for fire år siden fra Støvring og siger samstemmende, at de elsker byen og vandet, som ligger tæt på den adresse, hvor de købte hus.

Merete er tidligere dagplejemor, men på grund af manglende børn mistede hun sit job og begyndte at tænkte nyt.

Thomas er ansat som pædagog ved Nibe Skole, men begge håber de på en fremtid, hvor de får opbygget en virksomhed, som de begge kan leve af og måske beskæftige andre i.

Hovedingrediensen i ”Det Barnlige Univers” er gamle traditioner.

Der fås julekalendere, huse og andet godt, som hører julen til - og også den gode gamle tandfe spiller en stor rolle.

Tandfeen har sit eget lille hus med masser af ting, som markerer, når en tand ryger ud.

Søndag 14. november fra klokken 10 til 14 kan interesserede komme og se nærmere på herlighederne.

Det glæder de to ejere sig til. Man finder dem på Rapsmarken lige ved siden af Køkkencentret.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu