Billede beskrivelse

Byens lyserøde perle oplever stor opbakning fra de lokale

19. juni 2023 kl. 19.01

STØVRING: I 2011 åbnede Mette Buus Nielsen for første gang dørene op til sit helt eget tøjunivers, og siden da er hendes dametøjsbutik, Me & Eliza, vokset ud af to lokaler.

I 2018 flyttede butikken på Jernbanegade 8, hvor den også ligger i dag, og her er der god plads til webshoplageret.

Men selvom onlinesalget går godt, er den fysiske butik også populær – især hos byens borgere.

Billede beskrivelse

- Der er gang i Støvring, og det er bare en god by. Mange er søde til at handle lokalt, så vi har mange faste kunder. Men folk kommer også udefra, både fra syd og nord, fortæller Mette Buus Nielsen og Jeanette Larsen, som er butiksansvarlig.

Loyale kunder

Selv under corona oplevede Me & Eliza, at kunderne var meget loyale og prioriterede at støtte butikken ved at handle lokalt.

- Der blev handlet meget online, og det har måske ændret handelsmønstrene, men vi har stadig travlt, når vi åbner butikken. Mange vil gerne have den personlige betjening og mærke varerne.

- Men vi gør også meget for at gøre vores forretning attraktiv, blandt andet ved at holde events og sørge for nogle festlige dage, når der sker noget i byen, fortæller Mette Buus Nielsen og Jeanette Larsen.

Nok at se til

I øjeblikket vælter det ind med sommertøj hos Me & Eliza, og udover tøj er der godt gang i salget af sandaler, badetøj og badehåndklæder.

- Der kommer nyheder hele tiden, så vi har altid nok at se til. Vi ser igen i år rigtig meget hør, og ellers er det luftige og lette ting, som ofte sidder løst og lidt oversize. Der er også farver på rigtig mange af tingene.

Og mangler man noget til at peppe indretningen eller outfittet op, kan man også finde brugskunst og smykker i butikken.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste