Butikschef som 23-årig - i ny og større Jem & Fix
Det er gået stærkt for Nicklas Roslin, der glæder sig over nye faciliteter og bedre plads på den nye adresse på Drejøvej 3
HOBRO: Jem & Fix flyttede sidste uge til nye flotte lokaler i Hobro
Byggemarkedet bor nu på Drejøvej 3 mod tidligere på Sønder Ringvej 12.
Her råder Jem & Fix nu over 1000 kvadratmeter under tag og andre 700 kvadratmeter i udegård, hvor du kan angiveligt finde alt fra træbriketter til trappestiger.
De nye rammer glæder butikschef Nicklas Roslin.
- Vi byder på en ny flot butik - fyldt til randen med byggematerialer, værktøj, maling, el- og vvs-artikler.
Servicemedarbejder i 2012
- Dertil meget mere til jer, der skal i gang med gør det selv-projekter eller bare gerne vil gøre en god handel.
Og vi holder åbent helt som vi plejer, siger han.
Åbningstiderne fra klokken 8 til 19 har fulgt Nicklas Roslin, siden i 2012 som 16-årig begyndte som servicemedarbejder netop i butikken i hjembyen Hobro.
Nogle år senere blev han tilbudt en elevplads, som han gjorde færdig i 2017.
Stærke lederegenskaber
Siden da er det gået stærkt. Først som souschef i Jem & Fix i Nibe og fra marts i år som butikschef på hjemmebanen i Hobro, hvor han da også har boet 21 af sine blot 23 år.
Men den hurtige opstigen er velbegrundet i følge personale- og driftschef Peter Nyboe:
- Det stod tidligt klart, at Nicklas havde en leder i maven Han er hverken bange for at tage fat eller tage ansvar, og han ved, hvad der skal til for at drive en butik mest effektivt.
- Og når han sparker til bolden, ved han præcist, hvor han vil placere den - og nærer samtidig tro på, at den går i mål.
- Det er en stærk egenskab at have, når man skal lede og inspirere et team og i fællesskab få en butik til at køre godt.
Og det kan han, roer Peter Nyboe.
Klar til at tage ansvar
Selv siger butikschef Nicklas Roslin:
- Da jeg begyndte som elev i Jem & Fix i 2015, erfarede jeg hurtigt, at hvis man giver den en skalle og hænger i med uddannelsen og forstår at favne vores butikskoncept, så er vejen til ansvar og en lederstilling banet.
- At det så skulle gå så hurtigt, at jeg som 23-årig står som butikschef i min hjemby, er jo bare helt fantastisk.
- Jeg sætter stor pris på de butikschefer og regionschefer, der har været med til at opmuntre mig undervejs og løfte mig frem til der, hvor jeg står i dag.
Så jo, jeg er klar til at stå i spidsen for vores nye flotte butik i Hobro, forsikrer den unge butikschef .