Billede beskrivelse

Så er der FDF for børn i Løgstør igen

12. marts 2024 kl. 19.00

Efter en lang tid med store spørgsmål og lange sagshandlinger, få medlemmer og trætte ledere i FDF Løgstør har lederne delt sig op, så nogle tager sig af de praktiske opgaver i huset, og andre tager sig af FDF-arbejdet. 

Det vil sige, at det fremover er Merete og Britta, som sætter fokus på børnene.

Det fortæller FDF Løgstør. 

FDF Løgstørs eksistens har været tvivlsom den sidste tid, hvilket også har spredt mange rygter. 

- Der arbejdes på at finde løsninger for salg af kredshuset Skansen, hvilket stadig er et stort ønske, så vi får vores energi brugt på børnene fremover frem for at passe hus, men det kan vi ikke vente på mere. Der skal gang i hjulene, så FDF ikke bliver glemt, og et fremtidig salg af huset kan vi ikke spå om, siger formand Britta Hougaard. 

De to velkendte ansigter har her i 2023 taget sig en eventmanager-uddannelse, Britta endvidere en børneyoga-uddannelse i 2022, og fået ny tro på fremtiden. De ønsker at lave FDF Løgstør attraktiv for byens børn. 

- Vi er sikre på, at ikke alle er til boldspil og træningscenter, siger formand Britta Hougaard.

- FDF Løgstør vil gerne gøre en forskel for børn, som ønsker sig ud i naturen, gerne vil udforske sig selv og gøre noget anderledes. Derfor er der plukket af den tidligere gode erfaring i FDF og tilføjet nye udfordringer og lagt en ny dybdegående struktur, så det bliver langt mere interessant at være FDF'er.

Der bliver bl.a. arrangeret en vandretur over en weekend, hvor der skal løses opgaver undervejs, laves mad og brydes grænser. 

- Står der udeliv i panden på dig, så kom og vær med. Se, om det er noget for dig. Sæsonen starter i marts, og vi har møde hver 14. dag. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste