Sådan ser den ud udefra - sengevirksomheden Bedre Nætters nye søvnhytte, nær Thingbæk Kalkminer. Privatfoto
Livet her

Unik søvnhytte til leje ved Thingbæk Kalkminer

Sengevirksomheden Bedre Nætter står inde for, at nattesøvnen bliver noget nær optimal

02. juni 2021 kl. 14:11

Den stigende interesse for naturoplevelser samt danskernes øget fokus på den gode nattesøvn er et perfekt match.

Det er samtidig også udgangspunktet for opførelsen af sengevirksomheden Bedre Nætters helt unikke søvnhytte i Rold Skov - cirka 300 meter fra Thingbæk Kalkminer.

- For os er det altafgørende, at vi sætter handling bag vores ord. Vi har en dedikeret mission om at få danskerne til at fokusere mere på søvn.

- Derfor er kombinationen af en naturoplevelse, roen og den gode nattesøvn (i en god seng) perfekt for et projekt som det her, siger Thomas Barker, marketingchef hos Bedre Nætter.

Inde i hytten er der lagt vægt på optimal søvnkomfort, og grønne planter er med til at sikre et søvnvenligt indeklima. Privatfoto

Det er ikke første gang, Bedre Nætter tyer til alternative initiativer for at sætte fokus på vigtigheden af den gode søvn.

Hytten i Rold Skov er således en videreudvikling af Bedre Nætters 2020-initiativ - et søvnhotel i det centrale Aarhus ved navn Hotel Bedre Nætter.

Under træernes udsprungne kroner i Rold Skov har Bedre Nætter opstillet en stor kontinentalseng i en lille hytte - som modsætning til den primitive overnatning i det blå.

Hytten er blevet løftet på plads med kran her i løbet af maj, og kan f. eks. i den kommende uge lejes for 940 kr. pr. nat via AirBnb.

- Bedre Nætters hytte er uden wifi, elektricitet eller moderne teknologi, men det er faktisk helt med vilje.

- Formålet er at skabe en oase i skoven af ro og god tid. En lille lomme, hvor hverdagens stress og jag er nægtet adgang. Et slags helle, hvor du bare kan være til, nyde nuet og trække vejret helt ned i maven, siger Thomas Barker.

Gæsterne kan få lige præcis den dyne, der passer til den enkelte gæst og få den rigtige pude til deres soveposition.

Derudover inkluderer opholdet snacks, der sikrer, at gæsterne nemmere kan falde i søvn, the med de rette søvndyssende urter, bøger specialudvalgt til at skabe ro og planter, der sikrer det gode, søvnvenlige indeklima.

Hytten kan bookes til og med august 2021.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu