Enhedslisten og SF inde i varmen
REBILD: Det var en synligt stolt Flemming Larsen, der som spidskandidat for Enhedslisten kunne glæde sig over, at partiet med 530 stemmer har opnået en plads i byrådet.
- Det er ikke mindst lykkedes takket være vores valgforbund med SF, der har opnået 99 stemmer. Min ønskeplacering i det nye byråd vil være en plads i teknik- og miljøudvalget, påpeger Flemming Larsen.
Som spidskandidat for SF er Morten Kamstrup ovenud tilfreds med partiets 999 stemmer.
- Det er væsentligt flere, end vi havde forventet. Vores egen forventning har været 700 til 750 stemmer, hvilket skulle have været nok til at sikre et enkelt mandat til SF i det nye byråd, pointerer Morten Kamstrup, mens de intense forhandlinger om borgmesterposten fortsatte bag lukkede døre et helt andet sted i STUBhuset.
Morten Kamstrups egen favoritplads i det nye byråd vil være en plads i børn- og familieudvalget samt arbejdmarkedsudvalget.