Billede beskrivelse

En tur i kosteskabet - og der er næsten udsolgt

Stubhusrevyen fortolker efterårets kommunalvalg

09. marts 2022 kl. 11.19
Opdateret 20. maj 2022 kl. 14.13

STØVRING: Der sættes lys på nogle vigtige øjeblikke ved efterårets kommunalvalg, når Stubhusrevyen efter to års coronapause er tilbage i Stubhuset i Støvring med premiere fredag 11. marts.

De muntre revyskuespillere præsenterer blandt andet en sketch om Stubhusets kosteskab, der blev landskendt på direkte tv på valgaftenen. Det var her, nogle af de centrale politikere søgte hen for bage rævekager og købslå om magten i Rebild Kommune.

Ellers sætter revyen traditionen tro fokus på både lokale og nationale temaer, der kan få smilene frem, selv om man måske er tilflytter i Støvring. Statsminister Mette Frederiksen slipper ikke, og revyen slutter med en række af Shubiduas skønne sange.

Billede beskrivelse

30 frivillige har knoklet siden nytår sammen med en professionel instruktør, sanginstruktør og revyorkestret for at blive klar til showet.

Revydirektør Conny Blicher oplyser, at alle forestilling næsten er udsolgt.

Den 19. udgave af Stubhus-revyen præsenterer en debutant. Det er 23-årige Jeppe Severinsen, der er Støvring-dreng, men nu bor i Aalborg, hvor han går på musikkonservatoriet. Han har erfaring fra musicals på Støvring Gymnasium og koret Musicaliber.

Billede beskrivelse

Skuespillerholdet består desuden af Ane Batsberg, Bente Frølund, Maria Nortvig Kjeldsen og Kenneth Hougaard. Lone Villadsen og Henrik Kristoffersen assisterer i mindre roller på scenen.

Foruden premieren fredag opføres revyen lørdag 12. marts og søndag 13. marts. Man forventer i alt 800 mennesker til forestillingerne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste