Billede beskrivelse

13 ansøgere til ledig rektorstilling

Ansættelsesudvalget på Støvring Gymnasium har udvalgt fem kandidater til første samtalerunde

15. november 2021 kl. 12.45
Opdateret kl. 13.04

STØVRING: Efter 22 år fratrådte Jens Nielsen i august stillingen som rektor for Støvring Gymnasium for at gå på pension, og siden har den ledige stilling været opslået.

Ved ansøgningsfristens udløb her i november har gymnasiet ifølge bestyrelsesformand Iben Bøgh Bahnsen modtaget ansøgninger fra 13 kandidater.

Fem af disse er nu af ansættelsesudvalget i samarbejde med konsulentvirksomheden Genitor udvalgt til første samtalerunde.

Anden samtalerunde foregår efter planen også her senere i november.

Mellem de to samtalerunder gennemføres der et testforløb hos Genitor med de valgte kandidaterne til anden samtalerunde, og der indhentes samtidigt personlige referencer efter aftale med hver enkelt.

Bestyrelsesformand Iben Bøgh Bahnsen forventer at kunne sætte navn på den nye rektor her ved udgangen af november, og at der kan ske en tiltræden 1. januar.

Støvring Gymnasium er grundlagt i 1978 og har i dag cirka 500 elever og 60 medarbejdere.

Det er en sekssporet skole med tilbud om 12 forskellige studieretninger.

Siden 2015 har Støvring Gymnasium ofte haft flere ansøgere end den kunne optage. Det skyldens blandt andet en befolkningsvækst syd for Aalborg.

Som konsekvens heraf har Region Nordjylland besluttet at anerkende bestyrelsens ønske om at gymnasiet fremover kan optage syv klasser.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste