Billede beskrivelse

Unik ejendom får ny ejer

28. maj 2022 kl. 06.50

Den gamle toldbod på havnen i Løgstør, hvor i dag to kunstnere Erim Sønderby og John Duun og et lejemål på første sal har til huse, har fået ny ejer. Det er Peter Tølbøll, som stammer fra Aars.

Peter har tidligere kigget på ejendommen, men er indtil nu ikke blevet enig med tidligere ejer om en handel.

Peter Tølbøll er også manden bag KIimbrer Computer i Aars og har også udlejningsejendomme i Aalborg. De to kunstnere har opsagt lejemålet, så der er allerede nu gang i andre planer for fremtiden for den flotte bygning på havnen, der tidligere har været både turist- og advokatkontor.

Den unikke ejendom på havnen blev opført i 1857 i forbindelse med opgravningen af Løgstør Grunde, hvor Løgstør fik et toldsted, og det fungerede som sådan indtil 1972, hvor toldvæsnet forsvandt fra Løgstør. Den nye ejer har allerede planer for ejendommens anvendelse, men vil på nuværende tidspunkt holde ideerne for sig selv.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste