Seneste nyt
Billede beskrivelse

Sparekasse styrker sit hold i Himmerland

15. maj 2026 kl. 06.03

AARS/LØGSTØR: Sparekassen Kronjylland har åbnet en ny afdeling i Himmerland. 

Her står et nyt, lokalt team klar til at hjælpe områdets privat- og erhvervskunder.

Det fortæller Sparekassen Kronjylland i en pressemeddelelse. 

Peter Grønning Jensen er tiltrådt som privatkundechef med ansvar for privatafdelingerne i Aars og Løgstør. 

Han er født og opvokset i Himmerland og begyndte sin finansielle karriere som elev i Sparekassen Farsø. 

Siden har han fået mange års erfaring fra den finansielle sektor - senest i Viborgområdet, hvor han blandt andet har arbejdet med kultur og forandringsledelse.

Billede beskrivelse

Nu vender han hjem til Himmerland og ser frem til igen at arbejde tæt på sit lokalområde.

På erhvervssiden er Lasse Kristoffersen ansat som senior erhvervsrådgiver. 

Han er født, opvokset og bosat i Aars og kender mange af områdets erhvervskunder fra sit tidligere arbejde. Han lægger vægt på at kende sine kunder godt og forstå den enkelte virksomheds muligheder og udfordringer.

Billede beskrivelse

Teamet bliver suppleret af Christine Nørgaard Worsøe, der er ansat som assisterende kunderådgiver. 

Hun har finansiel erfaring med sig og vil bidrage med hjælpsom og personlig betjening i hverdagen.

Sparekassen Kronjylland ser frem til at blive en aktiv del af lokalsamfundet i Himmerland og byder både nye og eksisterende kunder velkommen i afdelingerne i Aars og Løgstør, skriver sparekassen i pressemeddelelsen. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste