Billede beskrivelse

Skovmand og Camilla: Hvad? Ingen mandler???

01. december 2024 kl. 10.01

Der blev ganske dårlig stemning i studiet, da Camilla den anden morgen kom med en meget kontroversiel udmelding. Hun fik nemlig sagt, at hun bedst kan lide risalamande uden mandler, fordi de, efter hendes mening, giver en følelse i munden af, at risene ikke er kogt færdig. 

Det fik Skovmand til at stoppe op med vidtåben mund og udbryde: “Hvad sagde du lige der?!“. Der blev muligvis også kastet en kuglepen gennem lokalet i ren frustration.

For kan man fortsat kalde det rislamande, hvis der ikke er mandler i? Det mener Camilla, da der jo gerne må komme en gaveudløsende hel en af slagsen i.

Skovmand pointerede, at det ligesom indgår i den ædle spises navn, at mandler er en vigtig bestanddel. På trods af denne åbenlyst korrekte konklusion, trængte denne logiske slutning desværre ikke igennem. I sms-indbakken fortsatte galskaben, og flere gav deres støtte til Camilla.

Heldigvis skulle en afstemning på Instagram dog vise, at flertallet trods alt var med på Skovmands mandel-hold med høje faner.

Vanviddet stoppede desværre ikke ved mandlerne. Camilla kunne til Skovmands rædsel tilføje, at hun ligeledes fisker uden om de hele bær, når hun tager kirsebærsovs. Det fik Skovmand til at miste troen på menneskeheden, alt imens han kom frem til en konklusion.

I virkeligheden er det, Camilla hele tiden har prøvet at beskrive, en bøtte Risifrutti.

Du kan se det meget voldsomme optrin på ANRs Facebook-side.

Glædelig jul. Mandler eller ej.

Niels Skovmand og Camilla Gammelgaard skriver klummer for ligeher.nu og er værter på ”Skovmand og Camilla om morgenen”, der kan høres alle hverdage fra klokken 06.00 til 10.00 på ANR. Du kan lytte til ANR online på ligeher.nu/lyd

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste