Eva Kylov er lokal kunstner bosat i Skørping. Privatfoto
Mennesker

Lokal kunstner udstiller på Kulturstationen

De første 50 til ferniseringen 29. april beværtes med et glas mousserende vin

21. april 2021 kl. 13:01

Torsdag 29. april er der fernisering i Rotunde-pavillonen ved Kulturstationen i Skørping.

Her vil være mulighed for at se Eva Kylov-malerier fra serierne New Places og Prisme.

Eva Kylov er en lokal kunstner bosat i Skørping. Hun arbejder både med akrylmalerier og grafiske tryk.

I sine billederne udfolder hun abstraktioner med genkendelige elementer af natur og rum, som inspireres af steder, spejlinger, lys og skoven.

- I mine billeder arbejder jeg med dybde, ved at opbygge billederne af mange flader, perspektiver og transparente lag, siger Eva Kylov.

Eva arbejder både med akrylmalerier og grafiske tryk. I billederne udfolder Eva abstraktioner med genkendelige elementer af natur og rum, som inspireres af steder, spejlinger, lys og skoven. Foto: Privat

Evas arbejde indledes altid med iagttagelser i skoven og byen, som dokumenteres i fotodagbøger og skitsebøger. Hvert maleri udspringer således af et større baggrundsmateriale, som består af 10–20 fotos, skitser og farveprøver.

- I mine billeder ønsker jeg at vise overraskende sammenhænge og en verden man kan gå på opdagelse i, siger Eva Kylov om sine malerier.

Ved ferniseringen torsdag 29. april fra kl. 16 til 19 er der mulighed for at se malerierne og møde kunstneren.

- Der skænkes desuden et glas mousserende vin fra vores lokale vinshop Holy Moses Wineshop til de første 50 besøgende ved ferniseringen, fortæller Eva Kylov.

Udstillingen er åben fra torsdag 29. april til lørdag 1. maj.

Hvis man i øvrigt har lyst til at gå på opdagelse i Eva Kylovs billeder, kan man altid se dem på Facebook og Instagram ved at søge på: Eva Kylov studio.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu