Kandidater til Frivilligpris efterlyses
Prismodtageren afsløres 25. september i Messecenter Vesthimmerland
I forbindelse med markeringen af den nationale frivillighedsdag, uddeler Vesthimmerlands Kommune som vanligt årets Frivilligpris.
Frivilligprisen gives til en person eller en gruppe af personer, som har ydet en særlig indsats i det sociale arbejde i Vesthimmerlands Kommune.
Alle borgere og grupper i Vesthimmerlands Kommune kan indstille til prisen, og sidste frist for at indstille kandidater er 28. august.
Indstillingen af kandidater sker via Vesthimmerlands Kommunes hjemmeside, og selve prisuddelingen finder sted i forbindelse med Frivillig Fredag i Messecenter Vesthimmerland 25. september.
Frivilligprisen i Vesthimmerland er igen i år sponsoreret af Jutlander Bank.
I 2019 gik Frivilligprisen til Anni og Richard Tange fra Frivilliggruppen i Løgstør.