Gudstjeneste med Pust i anlægget

Weekendens gudstjeneste var udendørs

19. juni 2020 kl. 06.15

Weekenden bød på det flotteste sommervejr og hvad kunne være mere fornuftigt, end at holde søndagens gudstjeneste udendørs, næsten lige uden for kirkedøren - i anlægget foran Plejecenter Bøgely.

Cirka 70 var mødt op og påklædning kunne sagtens være korte bukser eller nederdel og en top. Kun præsten og kordegnen var standsmæssigt påklædt i sommervarmen.

Sognepræst Pernille Vigsø Bagge stod for gudstjenesten, og organist Asbjørn Høgholm var dagens kordegn. Musikken til salmerne blev leveret af orkestret PUST, der tidligere har spillet i forbindelse med udendørs gudstjenester til byfesten.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste