Seneste nyt
Billede beskrivelse

Byens største virksomhed gør skrot til guld

Det går godt for skrothandleren i Strandby

06. juni 2022 kl. 10.00
Opdateret 08. juni 2022 kl. 10.48

FARSØ: Der er penge i bilskrot i øjeblikket. Det viser de seneste regnskaber for Strandby Produkt, hvor overskuddet efter skat er tredoblet i forhold til året før.

- Vi havde en del biler til at stå i flere år, som vi har kunnet sælge til ret heftige priser, men der er afmatning nu, siger Jimmi Skjærbæk, indehaver af Strandby Produkt.

Han skrotter cirka 5000 biler om området. Han opkøber bilerne i hele Danmark.

Jimmi Skjærbæk er velkendt i lokalområdet. Hans skrothandel er den største virksomhed i Strandby (ved Farsø), som tæller knap 300 indbyggere. Han synes, virksomheden ligger helt ideelt.

- Her er billige kvadratmetre, kommunen er let at samarbejde med, og jeg hører bare ikke til i en større by, siger Jimmi Skjærbæk.

Han driver også et ejendomsselskab. For tre år siden købte han biografen i Løgstør, som han stadig ikke helt ved, hvad han skal bruge til. Måske til forsamlingshus.

Læs interview med Jimmi Skjærbæk på nordjyske.dk - derfor er Jimmis bror så vigtig for ham og så meget tjente Jimmi på skrot sidste år

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste